Ofte er det nødvendigt at lave en indgangssti, der fører fra indkørsel direkte til hoveddøren, så nye besøgende ikke skal rende rundt og lede efter indgangsdøren.
Den samlede indkørsel/indgangsparti skal fungere for familiens færden hver dag, så der skal også tænkes praktisk. Samtidig kan der med virkemidler som materialer og former, planter, sten, lys og træer skabes virkelig indbydende og velfungerende indkørsler og indgangspartier, ofte bundet sammen af belægningen.